Jeg er her stadig ...
Det er godt nok ved at være længe siden, at jeg har skrevet noget her på bloggen. Min undskyldning hedder nyt (og fantastisk) arbejde, sygdom og en forestående flytning.
Men nu sker der nyt på homøopati-fronten, som jeg synes, jeg vil dele.
Efter en vinter med væske i mellemøret hos min 1 årige søn, som med svingende held - alt efter hvor voldsomt forkølelsen satte ind - blev holdt i skak af Silicea/belladonna (suppleret med panodil, da søvn jo også er en nødvendighed), har der faktisk ikke været brug for ekstra hjælp. Men nu har sønnen så i snart en måned døjet med arp og (ifølge lægen) børneeksem bag ørene og i ansigtet, og jeg er ganske selvfølgeligt blevet udstyret med en hydrokortison-creme. Det skidt bryder jeg mig mildest talt ikke om at smøre i ansigtet på min dreng, så min homøopati-livlinie Charlotte blev kontaktet.
Sønnen er nu på 2 dråber Cichorium comp i lidt vand på en plastske 3-4 gange dagligt, og allerede her på andet døgnet, er der sket betydelige forbedringer. Kløen er næsten væk og der er ikke længere hul i huden bag ørene. Hun foreslog også hvidløgssaft til at duppe på, men så langt er jeg ikke kommet endnu. Det er dog helt afgjort med i overvejelserne, for hvis Charlotte siger, hvidløgssaft gør underværker i kampen mod arp, så er der nok noget om det. I får en update;-)
Det var så lidt nyt herfra. God midsommer derude.
Heksekunst og småbørn
6/22/2013
3/19/2013
Jeg bliver mere og mere imponeret over hvor effektivt Silicea/belladonna virker. Min snotforkølede lille dreng har bøvlet med væske i mellemørene i snart 14 dage, jeg har dog kun været nødsaget til at give ham en lille dosis panodil 1(!) gang for at få nattero. Silicea/belladonna virker bare. Og nu er forkølelsen næsten væk, foråret er forhåbentligt på vej og dræn i ørene er ikke længere en overvejelse. Super duper:-)
Er du nysgerrig efter mere info så besøg www.alma-info.com
Er du nysgerrig efter mere info så besøg www.alma-info.com
En dejlig produktiv dag herhjemme i snevejr. Mens vi venter på foråret, kan man jo lige så godt få nogle af alle krea-projekterne ført ud i livet. Nu har jeg i hvertfald 2 ting mindre på ønskelisten. Skamlen er fra IKEA og manglede gevaldigt et betræk, så en mislykket brødkurv blev redesignet. Ærteposerne er til ungerne og har allerede skabt glæde.
3/06/2013
Abonner på:
Opslag (Atom)